Artikler om APD

Af Rikke Schnack-Petersen

Generelt: Bogen giver et fint indblik i hørelsens kompleksitet og samspillet mellem hørelse, opmærksomhed, lytteevne og sprogforståelse under forskellige omstændigheder.

Definition af APD: Her anvender bogen tilsyneladende flere forskellige definitioner på APD. I nogle afsnit holder bogen sig til samme definition på APD, som anvendes af APD gruppen, og som er accepteret på de audiologiske afdelinger og i lægekredse generelt. Der er her tale om ASHA’s  (American Speech-Language-Hearing Association) definition, som helt kort kan beskrives som Forstyrrelse i perception af et normalt auditivt input. I andre afsnit anvender bogen imidlertid en meget bredere definition på APD og taler således om APD i forbindelse med hørenedsættelse, hvor der netop ikke er et normalt auditivt input til de centrale hørebaner.  Bogen forsøger at adskille APD fra generelle adfærds-, opmærksomheds- eller udviklingsforstyrrelser, men synes alligevel i flere afsnit at blande APD som selvstændig diagnose sammen med diverse andre lidelser, der som en del af en mere generel problemstilling giver sig udslag i indlærings- og opmærksomhedsforstyrrelser, hvor APD lignende symptomer optræder sammen med andre symptomer, der karakteriserer de forskellige lidelser, men som ikke er karakteristisk for APD. I medicinsk audiologisk henseende taler man kun om APD som en rent auditiv diagnose. APD diagnosen kan godt forekomme sammen med andre diagnoser, men ved egentlig hørenedsættelse eller generel adfærdsforstyrrelse vil tiltag der afhjælper de APD lignende symptomer ikke være tilstrækkelige, hvorimod en behandling rettet mod barnets grundlidelse ofte vil mindske de udfordringer barnet har med at lytte og forstå tale. Bogen fokuserer en del på forskellige varianter af APD, hvor man i medicinsk audiologisk forstand mere ser det som en lidelse med et komplekst symptombillede, hvor barnets vanskeligheder kan være vægtet forskelligt. Endelig beskriver bogen lydoverfølsomhed (hyperakuse) som et af symptomerne ved APD. I medicinsk audiologisk forstand anses hyperakuse for en selvstændig diagnose, der kræver specifik audiologisk behandling, der adskiller sig fuldstændigt fra APD behandling.

Behandling af APD: Her medvirker bogens noget brede definition på APD til at også kapitlerne om behandlingstiltag bliver meget bredt favnende.

Beskrivelsen af tiltag til støjdæmpning og forbedring af akustik samt pædagogiske tiltag, der fremmer fokus på opmærksomhed og god tale- og lyttekultur er tiltag, som børn og voksne kan have gavn af, hvadenten de er normalthørende, har APD eller andre udfordringer. Med større klasser, færre voksne pr. barn i institutionen og krav til mere afveksling, gruppearbejde og bevægelse i undervisningen vil støjniveauet indimellem være så højt, at selv normalthørende bliver udfordret på evnen til at opfatte instruktioner ved ringe signal-støj forhold.

Ved de mere understøttende og kompenserende tiltag såsom støttetegn, fonem tegn, læsetræning ved hjælp af ordbilleder, brug af høreværn for at undgå at støjen distraherer skal man være meget opmærksom på, at man her giver barnet en hjælp, der måske nok støtter barnet i situationen, men samtidigt fastholder barnet i dets høremæssige udfordringer. Barnet tilbydes en vej uden om det, der er svært (lytte opmærksomt, lydering, fokusere på tale eller læsning i støj…). Anvendt med omtanke og i meget begrænset omfang, kan det give barnet en pause i en udfordrende skoledag og måske være med til at henlede barnets opmærksomhed på, hvad opgaven går ud på. Der er imidlertid ikke tale om behandling. Barnets hjerne bliver ikke bedre til at lytte og sortere i de auditive input, hvis man ikke træner disse færdigheder med barnet. Er der tale om mere generelle udviklings- og adfærdsforstyrrelser, hvor barnet ikke kan forventes at opnå tilstrækkeligt udbytte af specifik høretræning, kan understøttende tiltag være på sin plads, således at barnet gives bedst mulige forudsætninger for kommunikation.

Ved høretræning er der tale om specifik træning med henblik på at udvikle de centrale auditive baner, så barnets APD symptomer mindskes. Der er mange måder at træne på, men alt tyder på, at det kræver aktiv og engageret deltagelse fra barnets side, hvis der skal opnås en mere varig effekt. D.v.s. at det ikke er nok, at barnet lytter til bøger og musik (hvad enten det er Mozart eller Kim Larsen). Barnet skal tale med den voksne om, hvad det hører, synge med og slå rytmen med hænder og fødder, selv spille på et musikinstrument, selv sige rim og remser o.s.v. For læsning gælder, at det netop er vigtigt at træne lydering, så barnet får et værktøj til at lære nye ord. Så må læsehastigheden komme senere.

Titel: Når hjernen ikke lytter
Forfattere: Dorte Bisgaard og Helle Overballe Mogensen
Udgivelsesår: 2015
Sidetal: 260
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag

ISBN: 978-87-7158-156-0