Dette kan forbedres på to måder:
A. Fokus på det akustiske miljø omkring barnet
- Opmærksomhed på de ydre auditive forhold herunder knytte an til hørepædagogiske strategier. Det kan for eksempel være at have fokus på barnets placering i forhold til lydkilde ex. give barnet en plads tættere på tavlen og læreren, undersøgelse og vurdering af rummets akustik og efterklang, ændring i det generelle støjniveau i institutionen/klassen.
- Opmærksomhed i den direkte kommunikation. Det vil sige, at den voksne kan hjælpe barnet med at skabe en god ramme for kommunikationen ved at skabe øjenkontakt og anvende tydelige information. Den voksne kan for eksempel sikre en forståelse for emner ved at skrive/tegne på tavlen (visualisere), systematisere fremlæggelser ved at anvende overskrifter, gentage og opsummere o.s.v
B. Kvalificerende tekniske hjælpemidler
- Et FM-system kan i nogle tilfælde være en hjælp for et barn med APD. Barnet skal med dette anlæg bære en FM-modtager, som forstærker lyden af den talendes stemme. FM-systemet kan bevilges af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR, hvis udstyret er nødvendigt for, at barnet kan følge undervisningen. Bevillingen gives henhold til Folkeskoleloven.
- Er der behov for et hjælpemiddel til lektielæsning er der også tale om en bevilling efter Folkeskoleloven.
- Skal hjælpemidlet bruges i hjemmet for at klare fritidslivet, er det en udgift efter lov om Social Service
* FM er en trådløs teknologi, der anvendes mange steder i verden i dag. Udstyret anvendes især, når man ønsker at kommunikere med andre over stor afstand eller under meget støjende forhold. De mest almindelige FM-apparater er radioer. Andre eksempler er trådløse telefoner, Walkie Talkies og baby alarmer.