I praksis skal der være tale om vanskeligheder, der har en væsentlig indflydelse på personens liv og læring. Vanskelighederne skal give anledning til ændringer i auditive elektrofysiologiske potentialer – som vil vise sig ved testning med APD testbatteriet.
APD er ikke en lingvistisk problemstilling ej heller et dyslektisk problem. Færdigheder som fonologisk opmærksomhed, opmærksomhed og hukommelse for auditiv information, auditiv syntese, forståelse og fortolkning af auditiv information betragtes som kognitive og/eller sprogligt relaterede funktioner og hører derfor ikke under APD definitionen.
Man forudsætter som konsekvens heraf et tværfagligt udredningsarbejde til udelukkelse af alle andre kendte lidelser og faktorer, der kan influere på vurderingen af en eventuel tilstedeværelse af APD. Denne definition har mange tilhængere, men når det gælder test for APD, henholder man sig dog til ASHA definitionens specifikke punkter, hvilket er den væsentligste grund til, at APD gruppen holder sig til den tidligere anførte definition.
Afgrænsningen volder en del vanskeligheder, da vi ikke kender de eksakte mekanismer, der ligger til grund for auditiv processering og heller ikke de fejlprocesser, der forårsager fremkomsten af APD. Med baggrund i disse usikkerheder har en gruppe under American Academy of Audiology i 2000 defineret APD bredt, som et deficit i bearbejdning af information, som er specifik for den auditive modalitet.