Voksne kan godt have APD, men der findes ikke danske referenceværdier for APD tests på voksne.
Børn med APD bliver voksne og kan have symptomer på APD hele livet.
Voksne kan også udvikle APD ved feks. hjernetumorer og skader i centralnervesystemet som følge af ulykker eller vaskulære hændelser,
Punkterne under afsnittet Symptomer vil ligeledes gælde for voksne. Dog vil symptomerne ofte være mindre tydelige hos de voksne, der er vokset op med diagnosen, da symptomerne sløres ved modning af hjernen og opbygning af copingstrategier. I gruppen af voksne med progredierende lidelse vil symptomerne omvendt være tiltagende. I denne gruppe vil man kunne bemærke ændringer i adfærd og social status hos ellers velfungerende personer. Ved behandlingskrævende hørenedsættelse behandles dette jf. punktet Differentialdiagnostik.