Der eksisterer en række diagnostiske procedurer i litteraturen. Fælles for dem alle er, at de er mere eller mindre ufuldstændige samt ofte særdeles tidskrævende. En af årsagerne hertil er den ufuldstændige afgrænsning af APD (se definition). Som konsekvens heraf er der internationalt en tendens til at tale om ”APD at risk”, d.v.s. personer, der tilhører en APD risikogruppe
I Danmark blev APD diagnosen officiel i 2006 som en audiologisk diagnose. Tidligere anbefalede APD gruppen, at diagnosen blev stillet på grundlag af de eksterne oplysninger, som oftest kom fra PPR, spørgeskemaer mm. samt de undersøgelser, det var muligt for audiologisk afdeling at lave. Med det testbatteri, der foreligger fra TAL, kan en audiologisk afdeling reelt stille diagnosen udfra egne undersøgelser.
Det mest optimale er fortsat et samarbejde på tværs af faggrænserne, idet arbejdet med børnene efterfølgende fortsat foregår i PPR regi. APD Gruppens holdning er, at man ikke bare kan behandle børnene med høreapparat eller andre tekniske hjælpemidler og tro, at barnet så kan klare sig. Det er vigtigt, at der tilrettelægges et høretræningsprogram for barnet, som den lokale tale-hørepædagog arbejder med, og herefter skal der – som alle andre audiologisk-behandlede børn – ske en opfølgning for at følge og sikre barnets udvikling.
Initiativet til at udrede et barn for APD kan komme fra flere sider:
- Hjemmet
- En audiologisk afdeling
- Speciallæge
- PPR
- Institution/børnehave
- Skole
Optimalt set kan det for børns vedkommende foregå på følgende måde:
Det lokale PPR udfylder spørgeskema samt foretager psykologiske og sproglige undersøgelser. Resultaterne af disse undersøgelser formidles videre til audiologisk afdeling, som efterfølgende foretager de relevante undersøgelser for APD. Man kan hertil benytte det af APD Gruppen udviklede henvisningsskema, som kan downloades herunder.
Den audiologiske undersøgelse bør indeholde fuld anamnese, fuld audiometri inkl. impedansundersøgelse med mellemøretrykbestemmelse og stapediusrefleksundersøgelse samt DS i ro og DS i støj i FF (evt. også audiovisuelt). Diagnostisk ABR (klikstimulation) kan være nødvendig.
I overensstemmelse med herskende internationale tendenser har TAL udarbejdet et testbatteri, som stadig er under udvikling. Testbatteriet indeholder følgende psykoakustiske tests:
- Degraded Speech Test
- Auditory Figure Ground Segretation Test
- Sentence in Competing Sentences Test
- Competing Words Test
- Frequency Pattern Test
- Duration Pattern Test
- Gap Detection Test ( Gaps in Noise)
- DDT (Dichotic Digits Test)
- Masking Level Difference Test
APD Gruppen anbefaler brug af de 4 test, som herover er fremhævet med fed skrift. De øvrige tests kan benyttes som et arbejdsredskab, så der kan rådgives om interventionsmuligheder.
På baggrund af ovenstående vurderer audiologen sandsynligheden for APD. Undersøgelsesresultaterne med anbefalinger/ordinationer sendes tilbage til PPR, som sørger for videre foranstaltning. Det er vigtigt at understrege, at diagnosticeringen foregår på den audiologiske afdeling.
For voksnes vedkommende henvises disse gennem sædvanlige kanaler til audiologisk afdeling. I diagnosticeringen kan MR scanning komme på tale for større børn og voksne.
APD-gruppen anbefaler mentorordning til nye testere
Når nye fagpersoner skal oplæres i at udføre APD-test i sygehusregi, anbefaler APD-gruppen at disse oplæres ved hjælp af en mentorordning med en eller flere erfarne testere. Da ikke alle sygehuse har mulighed for oplæring internt, kan denne arrangeres på tværs af instanser og den kan udformes forskelligt afhængigt af behov og muligheder. APD-gruppens kontaktperson i den forbindelse er audiologopæd Stine Borges på mail stine.borges@rsyd.dk