Behandlingen af APD med høretekniske hjælpemidler
Vi hører med hjernen, – ørerne er bare vejen ind!
I behandlingen af børn med APD er der ofte 3 behandlingsforslag:
- Modifikation af lydmiljøet
- Høretræning
- Kompensations strategier
Indenfor modifikation af lydmiljøet kan nævnes Høretekniske hjælpemidler, som kan bevilliges enten via §112 i serviceloven, hvis det er en varig funktionsnedsættelse og til brug fortrinsvis i hjemmet, eller det kan bevilliges eller ansøges til udlån i forhold til Folkeskoleloven.
Den bedste formidler her er den lokale tale/hørekonsulent, som er bekendt med egen kommunens sagshåndtering i forhold til høretekniske hjælpemidler.
Ved brug af høretekniske hjælpemidler er der erfaringer med en sender og en modtager, hvor barnet har en modtager i øret, og læreren har en sender, hovedformålet med behandlingen er at minimere afstand og baggrundsstøj.
Ligeledes kan man overveje, at opsætte et Sound Field system, som er et pædagogisk redskab, der generelt minimerer støjen i klassen og alle får derved bedre lytteforhold.
Høreapparater kan også være en teknisk løsning for et barn med APD.
Valget af høreapparater fremfor eller sammen med andet kommunikations hjælpemiddel er en beslutning der træffes på en Audiologisk afdeling.
Dette betyder, at den Audiologiske afdeling ud fra de foreliggende undersøgelser, hvor barnet rent auditivt kan være på så hårdt overarbejde, kan vælge at iværksætte behandling med høreapparater, såfremt det vurderes at et eksternt høretekniske hjælpemidler ikke ville kunne dække barnets behov.
I forhold til høreapparatbehandling er der helt specifikke protokoller i forhold til hvordan disse skal indstilles.
Mange af de børn, der får diagnosen APD, har problemer med at høre i baggrundsstøj. Det er derfor vigtigt for barnet, at så meget baggrundsstøj som overhovedet muligt fjernes. Ligeledes er det akustiske miljø vigtigt at få med i overvejelserne, når man arbejder indenfor området af modifikation af lydmiljøet.
Nogle af de gennemgående træk er, at det er vigtigt, at de mennesker, der er aktive omkring barnet, er informeret omkring behandlingsforløbet samt at arbejdsopgaverne er afklarede, så alle er klar over deres rolle i forløbet/behandlingen.
Det er vigtigt, at der foreligger en handleplan sådan at, hvis det eksempelvis besluttes, at en del af behandlingen består i afprøvning af høretekniske hjælpemidler, så er alle klar over deres egen rolle i behandlingsforløbet. I modsat fald kan det blive endnu et tiltag, som ikke giver succes for barnet.
Vigtige nøglespørgsmål i behandlingen med høretekniske hjælpemidler er:
- Hvem iværksætter behandlingen?
- Hvem instruerer barn, personale og forældre?
- Hvem foretager sideløbende høretræning o.s.v.?
- Hvem står for vedligeholdelse af udstyret ?(batterier, opladning etc)
- Hvem sørger for det daglige brug ? (eksempelvis en plan for, hvornår udstyret anvendes og hvornår det IKKE anvendes)
- Hvem følger op på behandlingen?
- Hvem er tovholder?
Det er vigtigt, når man udarbejder en handleplan, at der udnævnes en nøgleperson/tovholder, der samler alle oplysninger om de tiltag, der er iværksat omkring det enkelte barn. Høretekniske hjælpemidler kan aldrig stå alene, så der vil ofte være forskellige faggrupper, der er involveret i behandlingen.
Mange har været usikre på, hvornår og hvor ofte de skal bruge høretekniske hjælpemidler. Der findes endnu ikke dokumentation for brugen af høretekniske hjælpemidler, men der findes undersøgelser, som påviser, at overdreven brug af udstyret giver et afhængighedsforhold, således at barnet efterhånden ikke kan lytte, uden lyden kommer direkte ind i øret. Dette er ikke hensigten med brugen af høretekniske hjælpemidler.
Hvad er så de hidtidige erfaringer?
Når behandlingen med høretekniske hjælpemidler iværksættes, bør der samtidig iværksættes et høretræningsprogram, som tager afsæt i de undersøgelsesresultater der foreligger. Ligeledes bør personalet omkring barnet modtage instruktioner i kompensations strategier, som i de fleste tilfælde ligner de kompensationsstrategier der rådgives om, i forbindelse med et barn med hørevanskeligheder
Høretekniske hjælpemidler bør introduceres til forældre, klasselærerne/lærerteamet og tale/hørekonsulenten, som skal varetage høretræningen. Der bør ugentligt fra tale/hørekonsulenten følges op på brugen af høretekniske hjælpemidler, og efter en måned evalueres forløbet for at sikre, at disse er den rette del af behandlingen. Har barnet udbytte af brugen, bør det have mulighed for at fortsætte med denne behandling, og der bør jævnligt følges op på, hvordan barnet udvikler sine auditive kompetencer.
Man regner med, at 60 % af børn, der får diagnosen APD og som modtager den rette behandling, kommer ud af deres APD, mens 40 % skal lære at leve med deres auditive vanskeligheder resten af livet.
Vi mangler fortsat erfaringer omkring arbejdet med høretekniske hjælpemidler i Danmark. Alle er velkomne til at søge rådgivning hos APD gruppen. Vi vil forsøge i hvert enkelt tilfælde, at rådgive ud fra de erfaringer vi har gjort os og samtidig benytte os af de erfaringer, andre har gjort.