APD

Af: Hørekonsulent Dorthe Mølgaard, Center for Hjælpemidler og Kommunikation, Aabenraa.

Auditory Processing Disorder (APD)er ikke et nyt og ukendt begreb. Første gang man støder på begrebet er helt tilbage i 1953 i amerikansk litteratur.

I Danmark har vi kendt til symptomerne, og behandlet disse på forskellig vis oftest med høreapparater. Vi havde dog ingen forklaring på de symptomer, som forældrene kunne fortælle om. Dette er blevet nemmere i takt med udvikling af videnskabelige metoder til beskrivelse af processerne i den auditive modalitet.

Den centrale auditive processering refererer til den effektivitet, hvormed centralnervesystemet udnytter den indkomne auditive information. Med andre ord handler det om, hvordan hjernen bearbejder lydene samt hvor kvalificeret, den gør det. Man forudsætter, at den neurobiologiske aktivitet, der ligger til grund herfor, kan måles med audiologiske elektrofysiologiske metoder.
Den auditive processering omfatter en række forskellige funktioner, og APD er forstyrrelser i udførelsen af disse. (www.apd.dk)

APD har i sommeren 2006 fået den medicinske diagnosekode DH933B af Sundhedsstyrelsen. I dag består udfordringen i at udvikle en metode, der sikrer, at en person(barn/voksen) får en kvalificeret udredning, og forslag til efterfølgende intervention. Som alle andre diagnoser, kan diagnosen APD ikke stå alene. Er der fundet vanskeligheder indenfor den auditive modalitet, skal der følges op med en behandlingsplan.

Definition af APD

Følgende definition refererer til den tekniske rapport udgivet af ASHA (American Speech-Language-Hearing Association) i 2005.

APD (Auditory Processing Disorder) kan derfor defineres som:

Forstyrrelse i perception af et normalt auditivt input, som giver sig udslag i vanskeligheder på et eller flere af følgende områder:

• Lokalisation og lateralisation af lyd
• Auditiv diskrimination
• Auditiv mønstergenkendelse
• Temporale aspekter af hørelsen
• Talegenkendelse i baggrundsstøj
• Auditive færdigheder ved konkurrerende akustiske signaler (f.eks. dikotisk lytning)
• Auditive færdigheder ved forringede akustiske signaler

I praksis skal der være tale om vanskeligheder, der har en væsentlig indflydelse på personens liv og læring, ligesom de skal give anledning til ændringer i auditive elektrofysiologiske potentialer.

I 2008 blev der udarbejdet et dansk APD testbatteri, og der foreligger et begrænset normativt materiale. Der var tidligere gjort forsøg på, at indkredse gruppen med andre tests, og der var behov tværfagligt samarbejde omkring personen, da APD kan forekomme i sameksistens med andre funktionsnedsættelser. I dag er samarbejdet fortsat en vigtig indikator, men ikke en forudsætning for, at en person kan udredes for APD, med mindre at andre forhold påvirker evnen til at medvirke til testningen. Samarbejdet er fortsat meget vigtigt, når først resultaterne foreligger, og der er begrundet eller påviselig mistanke om, at personen har auditive vanskeligheder.

APD har indflydelse på mange ting i personens hverdag. Stilles diagnosen, skal der være et beredskab der træder i kraft. Personen skal trænes i de vanskeligheder, der er fundet, således at personen lærer strategier, hvor man enten helt kan overvinde de vanskeligheder der foreligger, eller kompensere så vanskelighederne ikke får mere indflydelse på personens vanskeligheder, end højst nødvendigt.

Det er vigtigt at få selvindsigt i ens vanskeligheder, for bedre at kunne kompensere. I litteraturen er det påvist, at med den rette intervention, vil 60% ikke mærke mere til deres vanskeligheder, hvorimod 40% skal lære kompenserende strategier.

I Sønderjylland har vi testet en del børn og voksne. Efterhånden har vi noget erfaring i, hvad det er vigtigt at arbejde med i forhold til de testresultater, der fremkommer. Erfaringer viser bl.a., at ved tilrettelæggelse af et behandlingsforløb spiller følgende en væsentlig rolle:

• Kombination af vanskeligheder,
• Graden af vanskeligheder,
• Personens kognitive evner,
• Anamnese og
• Resultaterne fra de elektrofysiologiske tests

Der foreligger ikke en generel behandlingsplan, som kan tages ned af en hylde, når personen har udslag i nogle af de områder, vi tester. I litteraturen henvises der til, at der trænes specifikt og bredt. Det vil sige, at hvis en person har vanskeligheder indenfor f.eks. filtred words, skal der findes øvelser indenfor dette felt, men også fra de andre kategorier, da de har afsmittende effekt på hinanden.

I behandlingen af børn med APD er der ofte 3 behandlingsforslag:

1. Modifikation af lydmiljøet
2. Høretræning
3. Kompensations strategier

Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt i de tests, der er udvalgt til det danske APD testbatteri og dele af de elektrofysiologiske tests.

I det danske APD testbatteri er der ud af de 8 tests peget på 4, som dækker de oplysninger, der er vigtige i forhold til afdækning af eventuelle auditive vanskeligheder.

Jeg nævner ikke under alle punkter modifikation af lydmiljøet og kompensations strategier, da mange vil være gentagelser.

 

Filtred Words – måler evnen til at forstå informationer ud af et dårligt signal.

Vanskelighederne relateres til auditive cortex.

For personen med APD vil vanskelighederne ofte give sig tilkende ved, at lydklangbilledet bliver sløret, og derfor skal der kigges på følgende:

Modifikation af lydmiljøet

• Afstand til lydkilden – max 3 meter
• Baggrundsstøj
• Høreapparat eller FM udstyr

I høretræningsdelen kan eksempelvis nævnes følgende områder:

• Auditory closer
• Lokalisationsøvelser – med fokus på lyd
• Diskriminationsøvelser

Kompensationsstrategier

• Placering
• Selvindsigt
• Kommunikationsstrategier
• Mentor ordninger
• Notat teknikker

Dichotic Digits 1+2 – måler evnen til at separere lyde i de to ører.
Vanskeligheder relateres til auditiv cortex og/eller corpus callosum.

I høretræningen kan blandt andet nævnes:

• Diskriminations øvelser
• Hukommelses øvelser – arbejde med flerleddede beskeder
• Analyse – afhænger af alder
• Dikotisk lyttetræning

Gaps in Noise – måler evnen til at høre meget hurtige ændringer i lyd.
Vanskeligheder i auditiv cortex (ve) eller hjernestammen – øvre del.

I høretræningen kan blandt andet nævnes:

• Hukommelse
• Sekvenser
• Prosodi
• Selektion
• Temporalle processer
• Musik

Binaural Masking Level Difference – måler integration mellem de to ører, har sandsynligvis betydning for at bestemme retning af lydkilden og dermed adskille en taler fra baggrundsstøjen.
Vanskeligheder relateres til hjernestammen.

I modifikation af omgivelser og kompensationsstrategier kan nævnes de samme punkter som under Filtred words.

I Høretræningen kan blandt andet nævnes:

• Lokalisation
• Selektion
• Høreøvelser i støj

Ved de audiologiske tests måles en skelnetab i støj i frit felt. Er der udslag her, skal der kigges på alle 3 punkter indenfor behandlingsdelen.

Det er vigtigt, at bestemme/undersøge personens mest behagelige lyttetærskel og ubehagstærskel, da begge dele kan have indflydelse på, hvordan personen oplever at færdes i støjende omgivelser.

De parametre vi ligeledes kigger meget på i forbindelse med udredningen er som nævnt anamnesen, kombinationsvanskeligheder og adfærd under selve testningen. Hvis personen er påvirket af en uro fra kroppen, kan dette resultere i, at der fremkommer et usikkert mønster i resultaterne, så der ikke ud fra disse kan konkluderes, om der er tale om auditive vanskeligheder.

I august 2009 blev en kortfattet artikel offentliggjort i ENT (Ear, Nose,Throat), hvor et kinesisk-amerikansk forskningsteam med succes har trænet rotter til at diskriminere relevante lyde fra baggrundsstøj – denne forskergruppe påpeger, at hørerelaterede processer i hjernen kan blive påvirket af intensiv træning.

Som indenfor al høretræning sker der hele tiden nye opdagelser, som gør, at vi med jævne mellemrum skal revurdere de ting der bliver offentliggjort – og som Spencer Johnson skriver i sin bog ”Who moved my cheese”, så sker der ændringer hele tiden. Dem må vi tage, efterhånden som de dukker op.

Har ovenstående givet anledning til spørgsmål kan disse rettes til Dorthe Mølgaard.