Danske børn kaldes mindre begavede, autister eller hyperaktive, selv om en del af dem i virkeligheden har en overset hjernelidelse, mener eksperter. Handikappet kan til dels afhjælpes med et høreapparat.
Af Jeanette Ringkøbing, Politiken den 15. nov. 2005
Danske børn fejlplaceres i specialklasser med diagnoser som DAMP, retardering eller autisme, selv om en del af dem primært lider af et andet – og mindre alvorligt – handikap.
Lidelsen hedder APD – Auditory Processing Disorder – og skønnes at ramme mindst tre procent af alle børn, især drenge. Internationalt er handikappet endnu ikke anerkendt som officiel diagnose, og eksperter er uenige.
Stadig flere mener dog, at handikappet findes, især blandt børn, der i forvejen har udviklingsproblemer. APD kan blandt andet skyldes en genetisk fejl eller iltmangel under fødslen.
»Det er for tidligt at sige, hvor mange børn der i øjeblikket sidder rundt omkring i Danmark med mangelfulde eller direkte forkerte diagnoser, men personligt har jeg oplevet flere eksempler. Disse børn risikerer ikke at få den rette hjælp«, siger Christian Worsøe, klinisk psykolog i Vejle Amts familieafdeling.
Ørerne i orden
APD betyder groft sagt, at ørerne hører fint, men at hjernen ikke kan forstå det, der bliver sagt. Typisk viser barnet tegn på dårlig hørelse, men test bekræfter, at ørerne har det fint.
Alligevel opfatter barnet ikke, hvad der bliver sagt, især i lokaler med meget baggrundsstøj. Hurtig snak, mumlen og lange beskeder flyder sammen til en uforståelig grød. Børnene forstår derfor ikke, hvad der sker omkring dem, de har tit svært ved at udvikle deres eget sprog.
De har senere svært ved at læse og skrive. Og mange bliver fejlopfattet som mindre begavede.
Hyperaktive børn
»Børnene kan reagere ved at trække sig ind i sig selv. De bliver triste og ukoncentrerede eller hyperaktive. Alt sammen er med til, at de risikerer en fejldiagnose«, siger Christian Worsøe.
USA er et af de lande, der er længst fremme i forskningen. Blandt eksperterne er professor James W. Hall, chef for institut for kommunikationsforstyrrelser, Florida Universitet:
»Hvis disse børn ikke får hjælp i de første skoleår, risikerer de at få adfærdsproblemer og en forkert diagnose. Mange får depressioner og dropper for tidligt ud af skolen«, siger James W. Hall, der netop har besøgt Danmark for at fortælle om APD.
Kendt siden 1950’erne
Selv om handikappet har været kendt i USA siden 1950’erne, er diskussionen først ved at trænge igennem hos ørelæger, psykologer og talepædagoger herhjemme.
Børnene falder nemlig mellem flere stole i systemet, og handikappet har hidtil været svært at opfange. I dag findes der audiologisk udstyr, der gør det lettere.
Birger Koefoed-Nielsen, speciallæge og audiologisk konsulent, Holstebro Sygehus, understreger, at det er vigtigt at sætte tidligt ind.
»Før i tiden kunne disse børn overleve som håndværkere. Men i det informationssamfund, vi lever i nu, skal håndværkere jo mindst kunne læse en vejledning på engelsk«, siger Birger Koefoed-Nielsen.
Hjælp at hente
Finder man børnene i tide, er der hjælp at hente. I Vejle Amt har Christian Worsøe efterlignet internationale forsøg og udstyret børn med APD med et høreapparat, der i et vist omfang kan optræne hjernen til at forstå det hørte. Samtidig bliver børnene sprogtrænet.
»FM-udstyret frelser ikke verden, men jeg har oplevet børn fra specialbørnehaver, der ender med at starte i en almindelig 1. klasse«, siger Christian Worsøe.
Skolepsykologernes forening har endnu ikke beskæftiget sig med APD.
»Derfor kan jeg ikke vurdere, om der er hold i begrebet. Men det vigtigt at se barnet i sin helhed. En diagnose må aldrig stå alene som et svar på et barns problemer, lige meget om vi så taler om DAMP, autisme eller andet«, siger formand Bjarne Nielsen fra Pædagogiske Psykologers Forening.