Af Dorthe Mathiesen, APD Gruppen
Mange har spurgt om, hvordan vi sikrer barnets udredning i et system, som stadig er usikkert på en del punkter omkring selve diagnosticeringen. Der er fortsat mange usikkerhedsmomenter, og for at forældre og professionelle ikke skal løbe forgæves, har vi i APD Gruppen forsøgt at lave et henvisningsskema, der kan benyttes af alle. Skemaet er tænkt som en huskeseddel, så der ikke bliver for meget frem og tilbage imellem de forskellige instanser.
I udlandet er det hele samlet på de audiologiske afsnit, men i Danmark er der behov for et tværfagligt samarbejde for at tilgodese det arbejde, der følger med diagnosen.
Mange steder på de audiologiske afdelinger er der fortsat en usikkerhed, idet testbatteriet, der skal benyttes, stadig mangler et større normativt materiale – hvilket vi håber snart er på vej. Men vi skal ikke lade stå til. Vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i det, der foreligger i nuet. Barnet og forældrene kan ikke vente.
Rigtig mange børn rundt om i landet har fået en ”diagnose”, der hedder APD OBS PRO, hvilket betyder, at barnet er i professionel observation for APD – og med det udgangspunkt bør der udarbejdes et behandlingsprogram, som kan tilgodese de vanskeligheder, der er observeret i udredningen. Selve udredningen er grundstenen for det efterfølgende behandlingsprogram. Derfor er alle aktører i udredningen meget vigtige.
Hvem kan henvise?
Til Audiologisk Afdeling er det officielt kun de privat-praktiserende ørelæger, der kan henvise, men mange afdelinger har aftaler med de lokale PPR kontorer. Undersøg selv, hvordan det foregår i dit område. Er du forælder, kontakt da enten din egen privat-praktiserende ørelæge eller dit lokale PPR kontor (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Efter strukturreformen har mange PPR kontorer fået nyt navn. Er du i tvivl, kontakt da kommunen der kan rådgive dig.
Når barnet kommer på den audiologiske afdeling, er det vigtigt, at afdelingen i forbindelse med henvisningen modtager alle relevante oplysninger, så I ikke skal tilbage flere gange. Dette har de audiologiske afdelinger slet ikke kapacitet til med de i forvejen lange ventelister. Så jo bedre man er forberedt, jo nemmere er det at få iværksat et interventionsprogram, der skal tilgodese barnet.
Det er PPR, der laver et høretræningsprogram ud fra de undersøgelsesresultater, der foreligger – selvfølgelig med rådgivning fra Audiologisk Afdeling. De fleste audiologiske afdelinger har tilknyttet en hørekonsulent, som kan være behjælpelig. På interventionsområdet er der heller ikke et program, man ”bare” kan give barnet med hjem. Øvelserne afhænger af de undersøgelsesresultater, der fremkommer, og her er der fortsat heller ikke standardiseret træningsmateriale der er udviklet
Indtil videre peger APD Gruppen på det høretræ- ningsmateriale, der i forvejen findes inden for høreAPD diagnosticeringsproceduren Af Dorthe Mathiesen, APD Gruppen træning. Den tekniske behandlingsplan kan bestå af enten høreapparater eller FM systemer. Der bør rådgives om dette på Audiologisk Afdeling.
Der er fortsat en usikkerhed om den tekniske behandlingsplan er et behandlingsredskab, som skal bevilliges efter sundhedsloven, eller om det er et personligt teknisk hjælpemiddel der enten kan bevilliges efter folkeskoleloven eller serviceloven. Søg oplysninger om dette hos din audiologiske afdeling eller på PPR.
Børn under 5 år kan være meget svære at udrede, men har man en mistanke, bør man kontakte PPR, som kan lave et pædagogisk interventionsprogram, der tilgodeser barnets behov, indtil det er muligt at undersøge barnet for en formodet APD problematik.
Har ovenstående givet anledning til spørgsmål, kan Dorthe Mathiesen, Center for Hjælpemidler og Kommunikation kontaktes – se under APD Gruppens medlemmer for kontaktoplysninger.
Download: diagnosticeringsproceduren